Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny psykologisk behandlingsmetode til at afhjælpe psykiske lidelser og mistrivsel. Betegnelsen metakognitiv kan oversættes til tanker om tankerne. Metoden er baseret på forskning om, at det ikke er tilstedeværelsen af negative tanker, som gør os syge, angste eller deprimerede. I stedet er det den måde vi fokuserer vores opmærksomhed og den mængde af tid, som vi bruger på at bearbejde, gruble og bekymre os, der gør os dårlige.
I fagsprog kaldes dette begreb for kognitivt opmærksomhedssyndrom CAS (Cognitive Attentional Syndrome). CAS betegner den tilstand man er i, når man bruger unødigt meget tid på bekymringer, spekulationer og grublerier.
Årsagen til at vi havner i en tilstand, hvor grublerier og bekymringer fylder for meget er, at vi ikke er bevidste om vores evne til at gøre noget andet. Inden for den metakognitive tilgang taler man om to mulige metakognitive overbevisninger, eller to slags tanker, vi kan have, om vores tanker, der medfører, at vi havner i CAS. Den ene er, at vi tror, det gavner at gruble meget over tingene. Vi er altså overbeviste om, at jo mere tid vi bruger på at tænke over noget, desto bedre bliver resultatet. Den anden overbevisning er, at vi tror, at vi ikke kan lade være.
Formålet med den metakognitive tilgang er at hjælpe med at nedbringe den tid, vi bruger på bekymringer, spekulationer og grublerier. Dette sker ved at hjælpe borgeren til at udvikle nye overbevisninger om egne tanker, måder at kontrollere sin opmærksomhed og forholde sig til negative tanker. Vi arbejder i fællesskab med borgeren på at udfordre og ændre de metakognitive overbevisninger – tanker om tankerne – der giver anledning til de uheldige tanke- og opmærksomhedsmønstre. Altså at vi er i stand til at vælge, hvor vi retter vores opmærksomhed hen, og at det ikke altid har en gavnlig effekt at gruble meget over noget.
Den metakognitive tilgang er transdiagnostisk, hvilket betyder, at den kan anvendes i forbindelse med mange forskellige psykiske problemstillinger.
Den menneskelige hjerne vil konstant producere tanker; nogle mener omkring 70.000 tanker i døgnet. Da tanker er elektriske impulser, kan vi ikke styre om tankerne opstår. Det vi til gengæld godt kan styre, er hvor meget opmærksomhed, vi giver disse tanker. Når vi giver de negative tanker mindre opmærksomhed, så vil de automatisk fylde mindre og dermed også påvirke os mindre. Når vi påvirkes mindre, vil vores symptomer på stress, angst, depression eller andre former for mistrivsel også lette eller forsvinde.
Formålet med anvendelsen af den metakognitive tilgang er altså at opdage, at vi faktisk har kontrollen over vores tanker. Det er ikke tankerne, der kontrollerer os. Herefter kan vi så lære at bruge den nyopdagede kontrol til at minimere den tid og opmærksomhed, vi bruger på disse negative tanker.
Hvor den kognitive tilgang beskæftiger sig med indholdet af tankerne, handler den metakognitive tilgang I stedet om, hvor meget tid og opmærksomhed, man bruger på at tænke og spekulere, og hvilke begrundelser man har for at behandle sine tanker, som man gør. Det er altså ikke et spørgsmål om, hvad man tænker, men i stedet, hvad man stiller op med sine tanker og følelser. Med andre ord er det vores respons på egne tanker og følelser, der har en afgørende betydning for vores psykiske liv.
Mange psykologiske vanskeligheder opstår nemlig, når vi fokuserer overdrevent meget på nogle bestemte tanker, såsom bekymringer, spekulationer, grublerier, symptomtjek, monitorering af inde- eller udefrakommende trusler m.fl.
Det er helt naturligt og forventeligt at have alt muligt tankemæssigt indhold, herunder negative, påtrængende, urealistiske, irriterende, ikke-konstruktive eller katastrofetanker, og dette indhold behøver vi hverken forsøge at fjerne, eller ændre til noget andet. Til gengæld kan vi med fordel lære at få kontrol over vores opmærksomhed, således at vi selv kan vælge, hvor meget eller hvor lidt fokus udvalgte tanker får.
Ud over at vi nogle gange anvender den metakognitive tilgang i samarbejdet med beboerne, har vi også en angstgruppe, som er bygget op omkring den metakognitive tilgang. Her får beboerne helt konkrete øvelser i, hvordan de arbejder med at nedbringe deres angst og flytte fokus væk fra negative tænker og grublerier.
Litteratur:
Introduktion til Angstgruppen 2023
Callesen, P. (2017). Lev mere tænk mindre: Metakognitiv terapi mod stress, angst og depression. Politikens Forlag, København.
Callesen, P. (2019). Grib livet – slip angsten. Politikens Forlag, København.
Esbjørn, B. H., Reinholdt-Dunne, M. L., & Normann, N. (2022). Metakognitiv terapi til børn med angst. Dansk Psykologisk Forlag, København.
Fisher, P., & Wells, A. (2011). Metakognitiv terapi: En introduktion. Studentlitteratur, Lund.
Sørensen, L. B. (2021). Fængslende tanker – Kontrollér tankemyldret med metakognitiv terapi. Muusmann Forlag, København.
Sørensen, L. B. (2019). Stressbehandling med metakognitiv terapi – En håndbog for terapeuter. SPITZEN Publish, København.
Sørensen, L. B. (2021). Gruppeforløb med metakognitiv terapi – En håndbog for terapeuter. SPITZEN Publish, København.
Sørensen, L. B. (2025). Terapeutens guide til metakognitiv terapi. Gorilla & Tiger Legacy – Publishing House, København.
Wells, A. (2000). Emotional disorders and metacognition: Innovative cognitive therapy. Wiley, Chichester.
Wells, A. (2009). Metacognitive therapy for anxiety and depression. Guilford Press, New York
