underslide-1

Kognitiv tilgang

Den kognitive metode er udviklet af læger og psykologer siden 1960’erne, og den indeholder redskaber og metoder til at sætte personlige mål, ændre på tankegange og dermed ændre på adfærd på en struktureret og konstruktiv måde. Metoden er indsigtsgivende og ændringsfokuseret og afføder en større grad af fleksibilitet og realisme i tænkningen. Siden midten af 1990´erne har den kognitive metode fået en fremtrædende plads i arbejdet med bl.a. psykisk syge og sårbare i Danmark. Metoden vægter at se på sammenhænge og forbindelser mellem tanker, følelser, adfærd og kropsfornemmelser. Den kognitive tilgang kan eventuelt udvides med træning i mindfulness, der har særligt fokus på det at være nærværende og til stede i nu’et.

 

Den kognitive tilgang er en behandlingsmetode, der tager udgangspunkt i tænkningen, og evnen til at erkende. Et grundlæggende princip indenfor den kognitiv metode er, at søge at forandre tænkningen, så den bliver mindre begrænsende, selvundertrykkende, angstfremkaldende og i stedet mere selvunderstøttende, nuanceret og handlingsanvisende.

 

Den kognitive metode har fokus på at ændre de tanker og handlemønstre, der står i vejen for at tackle de udfordringer et menneske måtte stå med. Grundtanken i den kognitive metode er, at den enkeltes opfattelse og fortolkning af begivenheder er centrale for, hvordan en situation opleves og forstås, – ikke situationen eller begivenheden i sig selv. Det er altså de tanker vi har om en situation, og ikke situationen selv, der er problematisk eller udløser negative følelser.

Med den kognitive metode arbejder man både med tænkning og adfærd, og der er fokus på, at tale om og eventuelt justere på en persons tænkemåde, for at tackle de udfordringer, den enkelte står med. Man forsøger altså, at forandre den måde personen tænker på, så den ikke står i vejen for personens psykiske velbefindende.

 

Gennem den kognitive metode opdager, undersøger og ændrer beboeren i samarbejde med personalet, de tidligere uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, og derved opstår der nye og mere hensigtsmæssige handlemønstre. Både dansk og international erfaring viser, at denne metode virker på en lang række psykiske vanskeligheder.
Den kognitive metode består af flere delelementer, herunder bl.a. psykoedukation, som er undervisning rettet mod beboeren i dennes sygdom og tilknyttede problemstillinger.
Også social færdighedstræning er væsentlig. Det er træning i at fungere bedre mellemmenneskeligt, dvs. især kommunikationstræning/træning i samtale, samt det at kunne agere i et socialt fællesskab med andre unge. Dertil kommer også systematisk træning, der bl.a. retter sig mod tænkningens formelle aspekter. Det kan være koncentration, indlæring, hukommelse, problemløsning.

 

Arbejdet med den kognitive tænkemåde foregår i tæt samarbejde med den, der har brug for hjælpen. Der skal være åbenhed og tydelighed med både hensigt og mål for behandlingen.