Metakognitiv terapi (forkortes MCT) er en forholdsvis ny psykologisk behandlingsmetode i forbindelse med psykiske lidelser og mistrivsel. Metakognitiv betyder ”tanken om tankerne”. Metoden er baseret på forskning om, at det ikke er tilstedeværelsen af negative tanker, som gør os syge, angste eller deprimerede. I stedet er det den måde vi fokuserer vores opmærksomhed og den mængde af tid, som vi bruger på at bearbejde, gruble og bekymre os, der gør os dårlige.
I fagsprog kaldes dette begreb for kognitivt opmærksomhedssyndrom CAS (Cognitive Attentional Syndrome). CAS består af tidskrævende bekymringer, spekulationer og grublerier, opmærksomhedsfokus på trusler samt uhensigtsmæssige copingstrategier, der giver bagslag og dermed medvirker til at forværre problemerne.
Disse uheldige tanke- og opmærksomhedsmønstre skyldes vores metakognitive overbevisninger – dvs. de tanker vi har om vores tanker. En anden måde at forklare det på er, at vores metakognitive overbevisninger styrer vores strategier og guider os til, hvordan vi skal forholde os til at bearbejde vores tanker.
Når vi anvender den metakognitive tilgang, bestræber vi os på at fjerne CAS.
Dette sker ved at hjælpe borgeren til at udvikle nye måder at kontrollere sin opmærksomhed på og nye måder at forholde sig til negative tanker på. Vi arbejder i fællesskab med borgeren på at prøve at ændre de metakognitive overbevisninger – tanker om tankerne – der giver anledning til de uheldige tanke- og opmærksomhedsmønstre. Den metakognitive tilgang er transdiagnostisk, hvilket betyder, at den kan anvendes i forbindelse med mange forskellige psykiske ubalancer og mentale problemstillinger.
Den menneskelige hjerne vil konstant producere tanker; nogle mener omkring 70.000 tanker i døgnet. Da tanker er elektriske impulser, kan vi ikke styre om tankerne opstår. Det vi til gengæld godt kan styre, er hvor meget opmærksomhed, vi giver disse tanker. Når vi giver de negative tanker mindre opmærksomhed, så vil de automatisk fylde mindre og dermed også påvirke os mindre. Når vi påvirkes mindre, vil vores symptomer på stress, angst, depression eller andre former for mistrivsel derfor også lette og forsvinde.
Formålet med anvendelsen af den metakognitive tilgang er altså at opdage, at vi faktisk har kontrollen over vores tanker. Det er ikke tankerne, der kontrollerer os. Herefter kan vi så lære at bruge den nyopdagede kontrol til at minimere den tid og opmærksomhed, vi bruger på disse negative tanker.
Hvad er så forskellen på den metakognitive tilgang og den traditionelle kognitive tilgang?
Traditionel kognitiv adfærdsterapi blev udbredt i USA i løbet af 1970’erne. I Danmark blev metoden først udbredt omkring årtusindskiftet.
Ganske kort fortalt, så har man ved den kognitive terapi fokus på indholdet af sine tanker. Fokus i behandlingen er på at ændre indholdet af disse tanker, dvs. fortolkningerne af forskellige kritiske situationer, til andre tankegange, der gør borgeren mindre depressiv, angst eller vred.
Formålet med traditionel kognitiv terapi er altså at ændre borgerens opfattelse af sine negative tanker og på den måde mindske deres indflydelse.
Metakognitiv terapi er en markant anderledes metode.
Behandlingen bygger på over tyve års grundforskning i den menneskelige psyke, men selve behandlingsmanualerne blev først udgivet i 2009. Hvor den kognitive tilgang beskæftiger sig med indholdet af tankerne, beskæftiger den metakognitive tilgang sig i stedet med tankeprocesserne, og den måde vi bearbejder tankerne på.
Med den metakognitive tilgang handler det altså ikke om indholdet af tankerne. I stedet er fokus på, hvor meget tid og opmærksomhed, man bruger på disse tanker, og hvilke begrundelser man har for at behandle sine tanker, som man gør. Det er altså ikke et spørgsmål om, hvad man tænker, men i stedet, hvad man stiller op med sine tanker og følelser. Med andre ord er det vores respons på egne tanker og følelser, der har en afgørende betydning for vores psykiske liv.
Mange psykologiske vanskeligheder opstår nemlig, når vi fokuserer overdrevent meget på nogle bestemte tanker, såsom bekymringer, spekulationer, grublerier, symptomtjek, monitorering af inde- eller udefrakommende trusler m.fl.
Det er helt naturligt og forventeligt at have alt muligt tankemæssigt indhold, og herunder negative, påtrængende, urealistiske, irriterende, ikke-konstruktive eller katastrofetanker, og dette indhold behøver vi hverken forsøge at fjerne, eller ændre til noget andet. Til gengæld kan vi med fordel lære at få en fleksibel kontrol over vores opmærksomhed, således at vi selv kan vælge, hvor meget eller hvor lidt fokus udvalgte tanker får.
Vi har alle overbevisninger (metaantagelser) om, hvordan tanker, følelser og kognitive processer (f.eks. hukommelse, opmærksomhed, koncentrationsevne osv.) fungerer, eller hvor stor betydning bestemte tanker eller følelser skal have. De fleste af os tænker selv, at nogle tanker er ”vigtigere” end andre.men hvorfor synes vi, at de er det? Det er netop disse overordnede overbevisninger om tanker, følelser og andre psykiske fænomener, som den metakognitive tilgang beskæftiger sig med.
MCT på Kløverengen
På Kløverengen kommer alle vores medarbejdere på en 5-dages uddannelse i den metakognitive tilgang, ligesom vi også har fast ekstern supervision af metakognitiv karakter, ved en uddannet metakognitiv psykolog.
Vi benytter os af den metakognitive tilgang i vores arbejde og samarbejde med borgerne. Desuden er vores grupper (misbrugsgruppe og angstgruppe) bygget op omkring både kognitive og metakognitive principper og værktøjer.
Hvis du ønsker at læse mere om den metakognitive tilgang, foreslår vi disse bøger;
“Fængslende tanker – Kontrollér tankemyldret med metakognitiv terapi” af Psykolog Linda Burlan Sørensen
”Lev mere, tænk mindre” af Psykolog Pia Callesen
”Metakognitiv terapi til børn med angst” af Barbara Hoff Esbjørn, Marie Louise Reinholdt-Dunne og Nicoline Normann
