Mentalisering handler om at forholde sig til og tage højde for sine egne og andres mentale tilstande. Når man mentaliserer, forholder man sig til, hvilke tanker, følelser eller holdninger, der ligger til grund for et udsagn, en tanke eller handlig. Mentaliseringstilgangen bygger på en grundforståelse om, at mennesker handler ud fra deres erfaringer, opdragelse og eventuelle traumer, de har oplevet, samt at det ofte kan være meningsfuldt og helende, når vi får en dybere forståelse for, hvorfor vi gør, som vi gør.
Mentaliseringstilgangen bygger på John Bowlbys tilknytningsteori, som forklarer, hvordan tidlige relationer med omsorgspersoner påvirker vores følelsesmæssige udvikling. Et sikkert tilknytningsmønster giver barnet tryghed og evnen til at regulere følelser, mens usikre mønstre kan føre til fx angst og undgåelse. Daniel Siegel har poienteret, at det sikre tilknytningsmønster udvikles, når et barn oplever sig tryg/uden for fare, set, beroliget/trøstet.
Når vi arbejder mentaliserende, betyder det at vi arbejder ud fra en bevidsthed om at psykiske lidelser og livskriser oftest opstår som følge af svære livsvilkår, usikker tilknytning, og traumatiserende erfaringer. Vi er bevidste om at både medarbejdere og beboere bærer på livserfaringer, som har betydning i vores møder med hinanden. Vi tager højde for, at reaktioner, symptomer og følelser kan have forskellige udtryk afhængig af, hvad man har med sig. Derfor forholder vi os nysgerrigt og mentaliserende til os selv og hinanden.
Når man er mentaliserende, betyder det altså, at man er opmærksom på ens egne og andres mentale tilstande, og man er opmærksom på at disse tilstande ikke udgør en sandhed, men en reaktion i en bestemt kontekst. Når vi mentaliserer, er vi nysgerrige på, hvad der ligger til grund for en handling, hos os selv eller andre (følelser, behov, mål, grunde, tanker). Mentalisering kræver at man er åben/lyttende i forhold til den andens beskrivelse af sine følelser, behov, mål, grunde og tanker. Man giver slip på sine fordommene, er nysgerrig og har en oprigtig interesse i den andens oplevelse af verden. Det kræver langsommelighed og at man giver plads/forståelse for at ting tager tid.
Mentaliseringssvigt
Mentaliseringssvigt opstår når man ikke interesserer sig for ens egen eller den andens mentale tilstande, når man ikke tænker i “hvorfor” den anden handler som vedkommende gør, eller når stærke følelser står i vejen, så man reagerer ureflekteret. Mentaliseringssvigt opstår også, hvis man fejltolker en mental tilstand og fx får paranoide fortolkninger af andres motiver.
Litteratur:
Bowlby, John (2008). En sikker base: Tilknytningsteoriens kliniske anvendelser. DET lille FORLAG, Denmark.
Hart, Susan (2016). Neuroaffektiv Udviklingspsykologi 2: Fra tilknytning til mentalisering 2, Hans Reitzels Forlag, Letvia
Allen, J. G., Fonagy, P., & Bateman, A. W. (2010). Mentalisering i klinisk praksis. Hans Reitzels Forlag, Denmark.
Siegel, D. J., Bryson, T. P. (2020). The Power of Showing Up. Ballantine Books, United States
Podcast om de 4 eller 5 Tilknytningsstile og John Bowlby:
Om traumebevidst tilgang – Socialstyrelsen:
