underside-2

Solstråler

”Sofagruppen ude i gården holder! Man sidder ude og får lidt luft. Et samlingspunkt!”

 

”Rart, der altid er personale at tale med. Kan ik’ lide at være alene.”

 

”At komme direkte fra gaden og så få sin egen lejlighed, det gør mig afslappet. Havde psykisk stress af at bo på gaden. Godt med arbejde, træning og madlavning. Især godt med idrætsvejlederen.”

 

”Personalet har hjulpet mig med at oprette en madbudget-konto, rigtig godt at holde styr på, hvad man bruger til mad.”

 

”Jeg er så glade for, at I troede på mig, da jeg ikke selv turde. At I gav mig et lille skub, og viste at I troede på at jeg kunne – og det kunne jeg jo”

 

”Det er meget hyggeligt at få hjælp til at lave mad, få fif og gode idéer af ernæringsvejlederen.”

 

”Jeg synes egentlig også, at det er meget hyggeligt at gå ned med ernæringsvejlederen og handle ind – lave mad – og se, om det lykkedes.”

 

”Det er en fordel at bo hér – gratis tandlægebesøg!”

 

 

Brev fra en tidligere beboer:

 

“Kære Personale

Så kom dagen, hvor vores veje skilles. Jeg har overvejet hvordan jeg skulle få sagt de ting til jer, som jeg godt ville sige, men det ender med et brev. For hvis jeg skulle stille mig op og tale, begynder jeg at græde…

Jeg vil starte med at sige tak for jeres tillid og troen på mig, når den har været længst væk fra mig.

Tak for den måde I tacklede min ’situation’ på og for jeres idé om at jeg nok skulle klare den svære tid alligevel. For det gjorde jeg med jeres hjælp og vejledning.

Tak for de udgangspunkter som I går efter og jeres metoder til at få tingene til at lykkes, samt jeres indbyrdes samarbejde. For I var med til, at jeg blandt andet laver mad med glæde samt at jeg spiser morgenmad. Set i bakspejlet kan jeg godt se, at der var en mening med at I pressede mig ud i de ting, som det indebærer at lave mad. I mit nye hjem nyder jeg det mere og mere.

Tak for vores kampe og når I skulle komme med konstruktiv kritik. For satan, jeg er kommet langt på grund af det og fordi I ikke opgav mig, når jeg var værst.

Ja, det er min egen indsats, men uden jeres måde at tackle mig på boede jeg ikke endnu i min egen lejlighed.

I var min pude når jeg faldt.

Jeg kunne blive ved med at skrive til jer, men må hellere stoppe nu, for det er jo ikke et for evigt farvel, men på gensyn. Til sidst af hjertet tak for, at I blev stedet hvor jeg for alvor kom videre med mit liv.

KLØVERENGEN VIL FOR EVIGT VÆRE I MIT HJERTE.

De kærligste hilsner”

 

 

”Meget rart, at der ikke er så langt til købmanden – gode forhold i forhold til indkøb.”

 

”Jeg synes, det er okay. Dejligt at være hér. Der er frihed hér.”

 

”Det er meget hyggeligt, at der altid er liv hér. Man er aldrig alene. Det ved beboerne, og det ved personalet!”

 

”Vi har det jo fuldstændigt frit hér. Det eneste er, at vi skal holde det rent på værelserne (botræning).”