På Kløverengen for du vejledning omkring kost og ernæring fra Kløverenges kost- og ernæringsvejleder. Kost- og ernæringsvejlederen arbejder ud fra de officielle anbefalinger, og støtter dig i at lave simpel, velsmagende og nærende hverdagsmad.
På Kløverengen har vi fokus på maden, og alt hvad dette indebærer.
Udover at du opnår viden omkring sund og nærende mad, kommer du til at udvikle dig inden for alle aspekter – fra planlægning af indkøb, at handle ind, korrekt opbevaring af dine madvarer, tilberedning af måltidet og god køkkenhygiejne, til selve spiseoplevelsen.
Du rustes til at træffe hensigtsmæssige valg i supermarkedet med viden om mærkninger og måltidets sammensætning.
Alt dette som grobund for et sundt og godt liv på og efter Kløverengen.
Du er aldrig alene om indkøb og madlavning, og kost- og ernæringsvejlederne tilpasser opgaverne til dit aktuelle støttebehov.
Når du bor på Kløverengen skal du deltage i en madgruppe, hvor du på en fast ugentlig maddag laver morgen- eller aftensmad til dig selv og gruppen, med støtte og vejledning. I denne proces guides du, for bedst muligt at kunne færdes selvstændigt i køkkenet, og også have muligheden for at deltage i de sociale fællesskaber, som det fælles måltid lægger op til.