“Mål styrer adfærd”….”Where focus goes, energy flows”
SMART-modellen er et anerkendt og velbenyttet værktøj, som gør det lettere for beboeren, i samarbejde med Kløverengen, at sætte mål og nå dem; for gode mål kræver, at man har sit “hvorfor” på plads. På Kløverengen er det en grundforudsætning, at der arbejdes systematisk sammen med beboerens egne mål.
SMART-modellen kan hjælpe til opstilling af konkrete mål samt angivelse af specifikke succeskriterier for målopfyldelse, for den enkelte beboer. Modellen sikrer desuden beboerens indflydelse. Dels på definitionen af problemet og støttebehovet og dels i forhold til, hvilke metoder eller indsatser der skal anvendes.
Det sikrer beboerens ejerskab til de opstillede handleplaner, og vil overordnet set sikre en afbalanceret, inddragende og ressourceorienteret tilgang.
SMART er et akronym og står for følgende;
S: Specifikt
M: Målbart
A: Attraktivt
R: Realistisk
T: Tidsbestemt
På Kløverengen tager vi udgangspunkt i SMART-metoden, når vi, i samarbejde med beboeren, sætter mål for, hvad der skal arbejdes med. På den måde kan vi være med til at sikre, at beboeren oplever succes og bevæger sig henimod deres håb, ønsker og drømme.