Aktivitet & fællesskab

På Kløverengen tror vi på, at mennesker udvikler sig bedst, når vi indgår i relationer med andre mennesker.
Derfor laver vi sociale aktiviteter med beboerne både i og ude af huset, for at understøtte beboernes udvikling, og skabe grobund for nye relationer og venskaber. Vi arrangerer forskellige aktiviteter, som beboerne kan deltage i, alt efter lyst og behov. Om sommeren grilles der eksempelvis på Kløverengen, ligesom vi afholder en årlig sommerfest for alle beboere, deres familier og pårørende. Alt efter interesse fra beboerne bestræber vi os på at holde en årlig påskefrokost, hvor beboerne er en del af planlægningen af maden og madlavningen. Kløverengen afholder også en julefrokost for beboerne, og vi tager ud af huset til fx koncerter, en tur på Bakken, i Tivoli, til Pride Parade m.m. En gang årligt tager vi på en tur med overnatning.

Vær opmærksom på at egenbetaling kan forekomme, afhængig af aktiviteten.

Vi har også forskellige aktiviteter på selve Kløverengen fx spiller vi spil sammen, vi udfolder os kreativt i vores kreagruppe og vi spiller holdsport på vores multibane.
På Kløverengen afholdes der beboermøder for alle beboere med deltagelse af en tovholder fra personalet. Beboermøderne er først og fremmest for beboerne, således at beboerne har indflydelse på hvilke eventuelle ønsker eller mangler, som de gerne vil gøre Kløverengen opmærksom på. På beboermøderne får beboerne desuden nye oplysninger om Kløverengen, f.eks. vedrørende nye tilbud eller lignende.

Sitemap
Skriv til os

Ring til os