I huset og ud af huset

På Kløverengen tror vi på, at mennesker udvikler sig bedst i relationer med andre mennesker.

Derfor laver vi sociale aktiviteter med beboerne i og ude af huset for at understøtte beboernes udvikling, og skabe grobund for nye relationer og venskaber. Vi har forskellige aktiviteter, som beboerne kan deltage i, alt efter lyst og behov. Om sommeren grilles der eksempelvis på Kløverengen, ligesom vi afholder en årlig sommerfest for alle beboere, deres familier og pårørende.

Alt efter interesse fra beboerne bestræber vi os også på at holde en årlig påskefrokost, hvor beboerne er en del af planlægningen af maden og madlavningen. Kløverengen afholder også en julefrokost for beboerne– og vi tager også ud af huset til fx koncerter, en tur på Bakken, i Tivoli, til Pride Parade m. fl.

Fra tid til anden bliver det også til en tur over flere dage, måske i sommerhus, måske til Lalandia? Vær opmærksom på, at egenbetaling kan forekomme, afhængig af aktiviteten.

Vi har også forskellige aktiviteter på selve Kløverengen. Vi arrangerer foredrag, oftest om relevante emner som misbrug, forskellige jobordninger m. fl. Dertil kommer vores kreativitetsgruppe, der mødes en gang om ugen, og selv sætter dagsordenen ud fra hvad de ønsker at arbejde med af kreative projekter.

Vi har fodboldhold, og trænings-grupper, og prøver i det hele taget at skabe de bedste muligheder for, at vores beboere møder nye mennesker og der igennem etablerer nye venskaber.

På Kløverengen afholdes der ligeledes beboermøder for alle beboere samt en tovholder fra personalet. På beboermøderne får beboerne dels nye oplysninger omkring Kløverengen, nye tilbud eller lignende, men beboerne er også med til at give indspark til eksempelvis nye procedurer på Kløverengen. Beboermøder er først og fremmest for beboerne, således at beboerne har indflydelse på hvilke eventuelle ønsker eller mangler, som de gerne vil gøre Kløverengen opmærksom på.

Sitemap
Skriv til os

Ring til os