
Mandag d. 6. februar drog en gruppe på 4 afsted fra Kløverengen til København for at se på flotte lysinstallationer til Copenhagen Light Festival.
Copenhagen Light Festival er en tilbagevendende begivenhed, og i år kunne man gå på jagt efter flere end 55 lysinstallationer. På vores jagt rundt i København lykkedes det os at finde omkring 22 lysinstallationer. Flere af installationerne krævede et længere stop, da de skulle fotograferes, og der skulle snakkes om oplevelsen. Copenhagen Light Festival havde sidste år omkring 500.000 besøgende. Hvis dette er tilfældet i år, har Kløverengen deltaget til Danmarks mest besøgte festival. Efter 2 timer og 4 kilometers vandring var vi klar til at hoppe på et tog retur til Kløverengen. Det var tiltrængt for alle at komme ind i varmen og sidde ned.