Tur – Jul i Tivoli

 

På en kold, men flot decemberdag hoppede 8 beboere på S-toget fra Albertslund mod Tivoli. Målet var at finde julemagien og komme i den rette julestemning.

Beboerne nød den flotte udstilling og fik taget mange billeder af de funklende lys og smukke juletræer. Hvilket startede en snak om, hvor mange juletræer der mon var opstillet. Ingen havde et bud eller mod på at tælle, men en efterfølgende googlesøgning fortæller, at der er mere end 1000 juletræer rundt omkring i haven.

Da vi havde vandret omkring 10.000 skridt, drukket rigeligt med varm kakao og spist flæskestegssandwich vendte vi igen retur til Kløverengen. Vi var godt trætte, men i godt humør og i den rette julestemning.

Sitemap
Skriv til os

Ring til os